Lad os komme direkte til sagen: Hvorfor er et professionelt portrætfoto vigtigt?

I virkeligheden er der mange grunde til, at et professionelt portrætfoto af dig selv har høj værdi. Men inden vi når så langt, så er det værd at nævne det nok vigtigste aspekt – nemlig signalværdien. Hvilket signal vil du gerne sende med dit billede, og til hvem? Hvilket indtryk vil du gerne give folk, som kommer forbi din hjemmeside, dit nyhedsbrev eller din LinkedIn-profil?

Det er nemlig her, at et billede bliver til meget mere end blot et billede – det bliver et markedsføringsværktøj. Det bliver mange menneskers første indtryk af dig.

Hvis jeg fx skulle hyre en advokat eller bogholder, og jeg så et halvsløret billede af vedkommende i en dårligt belyst entré, så ville mit indtryk bestemt blive påvirket negativt – måske endda være komplet misvisende. Man risikerer altså at miste kunder og forbindelser pga. noget, som udstråler det forkerte.

Den røde tråd

Professionelle portrætbilleder kan også løfte indtrykket af jeres virksomhed og medarbejdere, hvis I har en sektion på fx jeres hjemmeside, hvor I præsenterer jeres team. Det ser hurtigt rodet ud, hvis billederne af folk alle er forskellige. Hvis billederne derimod har en rød tråd og passer sammen, så sender man et professionelt indtryk og viser, at der er lagt tanker bag billederne.

Jeres team vil udstråle det samme og billederne vil klæde jeres hjemmeside rent visuelt.

Spørgsmålet er nu: Hvordan sikrer man, at et portrætbillede udstråler det rigtige?

Det er her jeg kommer ind i billedet. Som fotograf er det nemlig min opgave, at fange essensen af dig på et splitsekund. Det er ikke alle, som er vilde med at stå foran kameraet, og det kan være svært at slappe af og løsne op. Derfor fokuserer jeg altid meget på, at skabe en god og tryg stemning, så mine kunders personlighed skinner igennem.

Jeg mener virkelig, at processen betyder meget for det endelige produkt. Mine kunder skal gå fra deres fotosession og føle, at deres udstråling og personlighed fandt vej til billederne. Netop derfor, tilbyder jeg også altid at tage en masse forskellige varianter og lade det tage den tid det tager – det skal være en god oplevelse.

Læs mere om mit arbejde med portrætfotografering, og kontakt mig gerne, for at høre om mulighederne.

%d bloggers like this: